Hornbæk Fjernvarme er et forbrugerejet varmeværk i hjertet af Hornbæk. Det ledes af en lokal bestyrelse og lokale medarbejdere. Selskabets 1250 forbrugere nyder godt af den meget roste vagtordning, samt det høje serviceniveau. Forsyningsområdet strækker sig fra byskilt, til byskilt i alle retninger, og har dit drømmehus ikke fjernvarme i forvejen, så ring og lad os se på mulighederne.
De seneste års prisudvikling gør f.eks. konvertering fra oliefyr til fjernvarme, endog særdeles rentabelt, og så er det klimavenligt.
Hornbæk Fjernvarme får stort set al sin varme fra det nye flis-fyrede kraftvarmeværk i Helsingør. Det betyder en stor reduktion i udledningen af drivhusgasser og betyder et grønnere klimaaftryk.